Kæreste Lotte
Du kom ind i mit liv pludseligt og uventet. Men meget kærkomment.
Du var så omsorgsfuld, humoristisk og gavmild med smil og varme. Du mødte andre med stor rummelighed og forståelse. Det beundrede jeg dig meget for.
Fra vores første møde følte jeg en stærk tilknytning til dig. Vi havde meget til fælles du og jeg. Specielt interessen for det spirituelle, glæden ved en stor kop kaffe og en god portion humor. Omend den, i nogles øjne, nok var lidt plat.
Vi var også begge lidt for dårlige til at svare tilbage på beskeder. Men vi vidste også, at det ikke var udtryk for ligegyldighed.
De seneste mange år var vi forskellige steder i livet, og tilværelsen bød på meget sygdom hos vores nærmeste, som vi skulle tage os af hver især.
Nu er din sjæl draget videre. For mig var det lige så pludseligt og uventet, som da du kom ind i mit liv. Jeg havde nok altid troet, at vi ville have mere tid. Tid til at ses, tid til at lære mere om og af hinanden, og tid til at sludre om alt og intet.
Det gør mig så ondt for Kathrine og Thore, at de har mistet dig så tidligt. Du skulle have haft mange flere år sammen med dem og dine børnebørn. Jeg ønsker dem lys, fred og kærlighed.
Jeg har lige læst vores gamle beskeder igennem, og jeg kan se, at jeg i 2014 skrev følgende til dig:
“Du har en helt speciel plads i mit hjerte. Og det ændrer sig ikke, uanset hvor lang tid der går, mellem vi mødes.” Det mener jeg stadig. Jeg håber, at du ind i mellem vil sende en hilsen fra hinsides, og jeg vil glæde mig til at se dig igen på den anden side.
På gensyn min kære søster.
Knus og kram
Sanne